Dansk
 
English
   
"Preben Bjerg maler expressivt med stærke glade farver.
Passionen for menneskets indre univers og det ubevidste skinner igennem i hans billeder . Han lægger stor vægt på at beskueren bliver bragt ind i barnets, eventyrets, poesiens og kærlighedens univers – for på den måde, at være med til at skabe folks egne indre historier, sange og følelser." 
 
Om sig selv fortæller Preben:
Siden jeg var barn har jeg beskæftiget mig med kreative ting - sang, digte, teater, mime, clowning, gøgl, dans og akrobatik.
 
Jeg er autodidakt billedkunstner og musiker. Jeg har i mange år komponeret og spillet musik, og føler da osse at maleriet springer fra den samme kilde som musikken. Det er en kilde som rummer poesien, humoren, fantasien, legen og passionen for livet. Jeg ser, at det vi opfatter i såvel musikken som maleriet, er et spejl af os selv - bevidst eller ubevidst.
 
 
Jeg oplever, at når et menneske begejstres, bliver ked af det eller bevæges på anden måde, er det noget i det indre der genkendes og for et øjeblik får lov til at blive hørt og set - et lille barn, en viis tanke, en passion eller ??? - det er beskuerens eget spejl der ”bestemmer”.

 

"Jeg vil skabe billeder

 der bevæger,

 både mig selv

 og dem som ser dem".

Preben Bjerg